Spændende kystpladser – Nordvestsjælland
Spændende kystpladser – info
Spændende kystpladser er der utrolig mange af på Nordvestsjælland. Dem der er nævnt her under er, selvom man også kan fange hornfisk og fladfisk fra dem, ideelle til kystfiskeri efter havørreder.
De gennemgående årstider hvor havørrederne hovedsageligt kan fanges er, forår og efterår. Men langt de fleste byder også på udmærket vinterfiskeri og sommerfiskeri.
Høve Strand
Høve Strand er en af de bedre kystpladser på Nordsjælland. Havørrederne er ofte mange og nogle dage er der en del i store størrelser. Jo flere meter man fisker langs pladsen, jo flere fisk fanget man…
Gennemsnitsdybde: 80 cm.
Bedste forhold – vandstand: Alle vandstande.
Bedste forhold – vind: Vind fra øst på max. 6 m/s. Vind fra syd op til 12 m/s. Vind fra nord på max 4 m/s. Vind fra vest på max 6 m/s.
Topsæsoner: Forår og efterår.
Fredningsbælter: Ingen.
Parker her og affisk til venstre – mod vest…
Parker her: Klintebakken…
Følg Klintebakken ned og mod højre/øst, for at komme til stien til vandet.
Saltbæk Strand
Saltbæk Strand er en af de spændende kystpladser, som er meget velbesøgt. Det er der flere grunde til. Den er let tilgængelig, man kan fiske fra land og der er ofte en del havørreder at fange.
Gennemsnitsdybde: 90 cm.
Bedste forhold – vandstand: Fra lav vandstand til normal vandstand.
Bedste forhold – vind: Vind fra nord på max 5-6 m/s. Vind fra øst op til 8-9 m/s. Vind fra vest på max 6 m/s. Vind fra syd op til 8-9 m/s.
Topsæsoner: Forår og efterår
Fredningsbælter: Ingen.
Parker her og affisk mod vest..
Parker her: Saltbækvej…
Starreklinte (Glænø)
Starreklinte er en lille fiskeplads for enden af Teglværksvej. Der er tale om en fiskeplads i den ydre del af Havnsø mod øst.
Gennemsnitsdybde: 1,5 m.
Bedste forhold – vandstand: Alle vandstande.
Bedste forhold – vind: Vind fra øst op til 8 m/s. Vind fra syd på max 10 m/s. Vind fra nord på max 7 m/s. Vind fra vest på max 7-8 m/s.
Topsæsoner: Året rundt.
Fredningsbælter: Går man ind mod Havnsø Havn ad Havnsø Strand, skal man være opmærksom på, at der er en halvårsfredning ved Egemarkeløbet. Læs mere her: Fredningsbælter…
Gå mod øst for at komme til fiskepladsen…
Parker her: Strandvej…
Vesterlyng Strand
Denne fiskeplads starter ved Alleshave Bådelaugs parkeringsplads og fortsætter ca. 1,5 km. mod øst derfra.
Gennemsnitsdybde: 50 cm.
Bedste forhold – vandstand: Alle vandstande.
Bedste forhold – vind: Vind fra vest op til 7 m/s. Vind fra øst under 7 m/s. Vind fra syd op til 8 m/s. Vind fra nord på max. 6 m/s.
Topsæsoner: Forår og efterår.
Fredningsbælter: Ingen.
Parker her og affisk mod øst…
Parker her: Alleshave Bådelaug…
Læs også om strækningen, som starter fra samme parkeringsplads, men hvor der affiskes i modsatte retning: Alleshave…
Vindekilde Strandvej
Denne fiskeplads er lang og utrolig lækker. Den er også let at komme til flere steder. Man kan i og for sig affiske meget af strækningen fra land, men på grund af de mange blæretangsbuske langs vandkanten, er den langt lettere at affiske via. brugen af waders.
Gennemsnitsdybde: 1,1 m.
Bedste forhold – vandstand: Alle vandstande.
Bedste forhold – vind: Vind fra øst op til 12 m/s. Vind fra syd på max 8 m/s. Vind fra nord på max 8 m/s. Vind fra vest på max 7-8 m/s.
Topsæsoner: Året rundt.
Fredningsbælter: Ingen.
- Parker her og affisk til begge sider: Nordlig parkering…
- Parker her og affisk til begge sider: Sydlig parkering…
Flere kystpladser
Der er langt flere spændende kystpladser i denne del af Vestsjælland. Pladserne tæller i og for sig over 100 stk.
Læs om flere af de der er på Vest- og Nordvestsjælland her: Vestsjælland…
Knæk og bræk.
Jari – Kalundborg Fjord.