Ågerup

En blank havørred på 3,9 kg. fra Ågerup tæt på Kalundborg Fjord.

Ågerup er en særdeles undervurderet fiskeplads i Kalundborg Kommune. Fiskepladsen ligger tæt på Kalundborg Fjord og man kan køre helt ned til vandet ved pladsen. Der er tale om en lavvandet fiskeplads, med store badekar (fordybninger i bunden tæt under land), samt store sten, tangbælter, langt ude og langt inde, samt højtstående blæretangsbuske tæt under land.

Ågerup er indbegrebet af en god fiskeplads til fangst af havørreder og egner sig lige godt til fluefiskeri som til spinnefiskeri.

I lavvande, kan det betale sig at vade ud og kaste over de ydre tangbælter. Ved alm. vandstand eller ved højvande, fanger man mest ved at fiske fra land eller ved at holde sig tæt under land når der fiskes.

Se denne video fra fiskepladsen, som giver en indblik i fangstmulighederne: Video

Område + parkering

Denne fiskeplads ligger ved Ågerup, få kilometer nordvest for Kalundborg.

Der kan parkeres her: Parkering

Tilgængelighed

Man kan fiske fra land, fra langt det meste af strækningen. Nogle steder og under lavvande, er det dog en fordel at benytte waders.

Fredninger ved Ågerup

Der er ingen fredninger/fredningsbælter ved Ågerup.

Årstider

Året rundt. Topsæsoner: Forår, sommer, efterår. Under de varmere vintre, kan man sagtens fange havørreder tæt under land i badekarene mod øst fra parkeringspladsen.

Anbefalede agn til denne fiskeplads ved Ågerup.

Efterår, vinter, tidlig forår: Brun, kobber, sort/rød, lyserød – på blink , kystwoblere og fluer.

Forår, sommer og tidlig efterår: Sølv, hvid, sølv/blå, hvid/grøn – på blink , kystwoblere og fluer. Aftenfiskeri/fiskeri i mørke: Sorte eller brunlige fluer, fisket højt i overfladen. (Evt. Skumfluer)


Når denne fiskeplads kaster fisk af sig, er det også tid til at besøge Nekselø. Læs mere: Nekselø…