Græsmarken
Græsmarken er en kendt grønlænderplads. Den kolde tid byder ofte på større og mindre stimer af de ikke kønsmodne og blanke havørreder.
Det er ikke kun grønlændere som kan fanges på pladsen, men også overspringere og større farvede fisk.
Fiskepladsen er nem at komme til og ganske nem at affiske. Oftest gøres det bedst fra land. Nogle steder er det store tangbælte, som følger fiskepladsen, ret langt ude. Der og kun der kan det betale sig at vade ud for at kunne kaste ud over det.
Man kan både fluefiske og spinnefiske langs denne fiskeplads på Vestsjælland.
Se denne video fra fiskepladsen, som giver en indblik i fangstmulighederne: Video…
Område + parkering
Denne fiskeplads ligger få km. vest for Ugerløse.
Der kan parkeres her: Parkering…
Tilgængelighed
Fiskepladsen er både nem at køre til og nem at affiske, som tidligere nævnt. Pladsen egner sig kystfiskeri for begyndere og endda børn. Ofte skal der ikke kastes langt ud for at fange fisk.
I bund og grund er det ikke nødvendigt at iføre sig waders her.
Der er flest havørreder at fange, hvis man går til højre fra man kommer ned til vandet fra parkeringspladsen. I retning af Asnæs.
Fredninger ved Græsmarken
Der er ingen fredninger/fredningsbælter ved Græsmarken.
Årstider
Året rundt. Topsæsoner: Forår, efterår og vinter. Om sommeren kan man sagtens fange fisk langs pladsen. De bedste tidspunkter er morgen. og aftenfiskeriet, samt under dage med gråvejr. Når der er gråvejr er der tale om alle timer fra morgen til aften.
Anbefalede agn til denne fiskeplads ved Græsmarken
Efterår, vinter, tidlig forår: Brun, kobber, sort/rød, lyserød – på blink , kystwoblere og fluer.
Forår, sommer og tidlig efterår: Sølv, hvid, sølv/blå, hvid/grøn – på blink , kystwoblere og fluer. Aftenfiskeri/fiskeri i mørke: Sorte eller brunlige fluer, fisket højt i overfladen. (Evt. Skumfluer)
Se hvilke blink der er gode til havørrederne her: Blink til havørrederne…