Havnemark

Havnemark er en spændende og meget kendt fiskeplads i Kalundborg Fjord.

Havnemark ved Kalundborg Fjord, er en spændende del/strækning af fjorden. Fiskepladsen er givende i det sene forår, om sommeren og hele efteråret igennem. Dette når det kommer til lystfiskeri efter havørreder.

Undtagelsen er turen ind i fjorden, som også fisker udmærket i vintersæsonen.

Man kan parkere tæt på vandet og derfra, gå enten til højre eller til venstre for at fiske. Går man til højre, ind i fjorden, kan man fange fisk året rundt. Fiskene er ofte at finde i de fordybninger der er i bunden tæt under land, også kaldet badekar, samt omkring sten og over tangbælter. Går man mod venstre ud mod spidsen af Asnæs, er forår, sommer og efterår de bedste årstider.

Det kan betale sig at spinnefiske frem for at fluefiske her. Ofte er de fleste fisk at finde længere ude og de store fisk der er tæt under land, hugger oftest på større agn end en flue. Man vil oftest kroge flere mindre havørreder end store, tæt under land under fluefiskeri, end man vil med blink og kystwoblere…

Område + parkering ved Havnemark

Denne fiskeplads ligger på Asnæs.

Der kan parkeres her: Parkering

Tilgængelighed

Der kan fiskes fra land, på en stor del af strækningen ud af Kalundborg Fjord. Men p.g.a. højtstående tangplanter langs kysten flere steder, er det en fordel at have waders på, for at kunne komme ud forbi tangen og kaste på den anden side. I retningen, ind i fjorden, er vadefiskeri klart en fordel, for at kunne kaste ud over tangbælterne, som er ganske langt fra land. Den sandede bund, gør vadefiskeriet ganske behageligt her.

Fredningsbælter ved Havnemark

Der er ingen fredninger/fredningsbælter ved Havnemark.

Årstider

Året rundt. Topsæsoner: Forår, sommer, efterår.

Anbefalede agn til denne fiskeplads ved Kalundborg Fjord

Efterår, vinter, tidlig forår: Brun, kobber, sort/rød, lyserød – på blink , kystwoblere og fluer.

Forår, sommer og tidlig efterår: Sølv, hvid, sølv/blå, hvid/grøn – på blink , kystwoblere og fluer. Aftenfiskeri/fiskeri i mørke: Sorte eller brunlige fluer, fisket højt i overfladen. (Evt. Skumfluer)

Se bud på givende agn til denne fiskeplads her: Agn – blink og kystwoblere…